To lejligheder under ét tagTo lejligheder under ét tag
1 / 16
Om renoveringen
To lejligheder er lagt sammen til én bolig på 109 m² under taget på Frederiksberg. Totalrenoveringen samler boligen med gennemgående lyse trægulve, mens kviste, skråvægge og synlige bjælker giver rummene deres individuelle karakter. Den gule gang og værelsernes dæmpede grønne nuancer skaber forskellige stemninger, som mødes i kig gennem boligens døråbninger.
Køkkenet er tilpasset tagets geometri og de eksisterende konstruktioner med arbejdsplads under ovenlysvinduerne og løsninger, der følger skråvæggene. Opbevaring indpasset i gangens væg og radiatorinddækninger under vinduerne giver de praktiske funktioner en diskret plads, så boligens vinkler, dagslys og træværk fortsat præger oplevelsen af rummene.






















