Om Lejlighedsrenovering ApS

Vi går nok lidt for meget op i det, vi laver

Få et 100% uforpligtende og gratis tilbud hos os
  1. Forside
  2.  » Om os

Velkommen til vores lille hjørne af renoveringsverdenen!

Vi er Jim og Kim, to gamle venner, der deler en passion for at forvandle lejligheder til smukke hjem. Med over 10 års erfaring i branchen, kombinerer vi vores unikke baggrunde for at give dig den bedste renovering af lejlighed.

Vores team samler kompetencer inden for byggeledelse, arkitektur og administration samt dygtige håndværkere, som sammen sikrer professionel planlægning, præcision i udførelsen og en tryg proces hele vejen.

Alt arbejde udføres i henhold til BR18, gældende byggestandarder og relevante SBI-anvisninger. Vi anvender godkendte materialer fra anerkendte leverandører, er medlem af DI Byggeri og Byg Garanti, og fuldt forsikret hos Gjensidige – din garanti for korrekt og ansvarligt udført arbejde.

Mød teamet bag Lejlighedsrenovering

Jim fra Lejlighedsrenovering ApS

Jim – Øje for detaljen

Jim har haft en succesfuld karriere som ejendomsmægler på Østerbro i København, hvor han flere år i træk blev kåret som Nyboligs bedst sælgende mægler. Derefter har han arbejdet som tømrer, hvor opgaven primært, har været som byggeleder, på større renoveringsprojekter i lejlighedskomplekser og på villaer. Kombinationen af ovenstående har resulteret i en enestående evne til at se potentialet i enhver lejlighed, drevet af en passion for detaljer og kvalitet.

Jims erfaring med at købe, renovere og sælge lejligheder har givet ham en skarp forretningssans, som han nu bruger til at sikre, at dit renoveringsprojekt bliver en succes. Jim er manden ude i marken, som altid følger alle vores renoveringer, og sørger for at du er med i hele processen. Jims hobby er friluftsliv og træning.

Kim, håndværker hos Lejlighedsrenovering ApS

Kim – Håndværker i hjertet

Kim er vokset op i en håndværkerfamilie, hvor byggeprojekter altid har været en del af dagligdagen. Med over 15 års erfaring som selvstændig inden for både håndværk og IT, har han en bred vifte af færdigheder og et naturligt talent for at finde de bedste løsninger. Kims farfar byggede huse, og hans far er arkitekt, så man kan sige, at byggebranchen ligger i blodet. Med Kim ved roret er du i trygge hænder – han sørger for, at hver eneste detalje bliver nøje planlagt og udført. Uden for arbejdet interesserer Kim sig blandt andet for ornitologi og crossfit.

Jakob, byggeleder hos Lejlighedsrenovering ApS

Jakob – Byggelederen der har prøvet det meste

Jakob har mere end 15 års erfaring i byggebranchen og har gennemført over 100 renoveringsprojekter af lejligheder og boliger. Som tidligere selvstændig entreprenør har han stået for hele processen – fra den første kundekontakt og planlægning til koordinering af håndværkere og aflevering af det færdige projekt.

Med solid erfaring indenfor projektledelse har Jakob et skarpt øje for kvalitet, fremdrift og god kommunikation. Han er flydende på både dansk og polsk, hvilket gør samarbejdet med både kunder og håndværkere endnu stærkere og sikrer, at projekterne forløber effektivt og professionelt.

Uden for arbejdet dyrker Jakob sin passion for investering og arkitektur og holder sig aktiv med en tur på padelbanen.

Nicolaj, byggeleder hos Lejlighedsrenovering ApS

Nicolaj – Byggelederen med håndværket i ryggen

Nicolaj har mere end 12 års erfaring som tømrer og er uddannet bygningskonstruktør. Kombinationen af praktisk håndværk og teknisk forståelse gør, at han har et stærkt overblik over hele byggeprocessen – fra de første arbejdstegninger til den færdige aflevering.

Gennem sin karriere har Nicolaj arbejdet med både nybyggeri og omfattende renoveringer, hvor han har haft ansvar for planlægning, koordinering, kvalitetssikring og den daglige byggestyring. Med sin baggrund som håndværker har han en praktisk tilgang til byggeledelse og ved præcis, hvad der skal til for at få projekterne til at lykkes – både på byggepladsen og i samarbejdet med kunder og håndværkere.

Byggeriet har altid været en naturlig del af Nicolajs liv. Begge hans forældre er bygningskonstruktører, og med en familie, hvor byggebranchen går generationer tilbage, kan man roligt sige, at han følger i sine forfædres fodspor.

Når Nicolaj ikke er på byggepladsen, bruger han tiden på styrketræning, vinterbadning og som gusmester – men hans største passion er og bliver byggeri.

Søren, arkitekt hos Lejlighedsrenovering ApS

Søren – Arkitekten der gør ideer til virkelighed

Søren er uddannet indretningsarkitekt og kombinerer sin arkitektfaglige baggrund med mange års erfaring inden for design og brugeroplevelser. Med et skarpt blik for både funktionalitet, æstetik og de små detaljer skaber han løsninger, der fungerer i hverdagen og samtidig udnytter boligens fulde potentiale.

Som selvstændig indretningskonsulent har Søren hjulpet mange boligejere med at finde de rigtige løsninger, hvor indretning, materialer og funktion går op i en højere enhed. Den brede erfaring med designprocesser og brugerbehov giver et unikt perspektiv på boligrenoveringer og sikrer gennemtænkte løsninger fra idé til færdigt resultat.

Når han ikke arbejder med indretning og design, står den på løb, padel og projekter i træværkstedet.

Silke, handelselev inden for administration og marketing hos Lejlighedsrenovering ApS

Silke – Overblik og fremdrift

Silke er handelselev hos Lejlighedsrenovering og arbejder på tværs af administration, marketing og den daglige koordinering. Hun er med til at holde overblik over renoveringssagerne, følge op på opgaver og sikre, at de mange praktiske detaljer hænger sammen.

Silke kan godt lide at se en idé blive til noget, der fungerer i praksis. Det får hun blandt andet mulighed for i arbejdet med vores hjemmeside og markedsføring, hvor hun er med til at vise, hvem vi er, og hvad vi laver.

Når Silke har fri, henter hun energi i styrketræningen, som fylder en stor del af hendes fritid. Hun holder også af god mad, koncerter og festivaler – helst i godt selskab.

Medarbejder hos Lejlighedsrenovering ApS klar til at hjælpe

Ring til os

Du er altid velkommen til at kontakte os på mail, eller direkte på vores telefonnummer.

Skriv til os

Du er altid velkommen til at skrive til os. Udfyld formularen, og så vender vi tilbage indenfor kort tid.

    Skal vi ringe dig op?

    Udfyld formularen, og modtag et uforpligtende opkald fra os.

      Hvem renoverer I lejligheder for?

      Vi står for renoveringer af lejligheder for privatpersoner der bor i København, Storkøbenhavn og Nordsjælland, som skal have renoveret deres lejlighed fra A-Z. Vi står for hele byggeprocessen, samt renovering af  køkken, gulv, badeværelse, indbygning af klædeskabe, paneler, stuk og meget mere.

      Vores koncept

      Vi har specialiseret os i renovering af lejligheder og arbejder med mange af de samme typer løsninger og udfordringer igen og igen. Det giver os en effektiv arbejdsgang, et stærkt netværk af faste samarbejdspartnere og et godt kendskab til materialer, løsninger og processer.
      Den erfaring bruger vi til at skabe en mere overskuelig renovering for kunden – med fokus på god planlægning, kvalitet i udførelsen og en økonomi, der hænger sammen. 

      Hvorfor vælge os?

      Hos Lejlighedsrenovering får du et lille team, der følger projektet tæt fra start til slut. Vi lægger vægt på tydelig kommunikation, godt håndværk og på at skabe løsninger, der passer til både boligen og kundens ønsker.
      Fordi vi arbejder målrettet med lejlighedsrenoveringer og samarbejder med faste leverandører og fagfolk, kan vi skabe en effektiv proces med fokus på kvalitet, overblik og en fornuftig samlet økonomi.

      Dansk Ornitologisk Forenings Klima- og Biodiversitetsfond

      Vi samarbejder med Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) klima- og biodiversitetsfond. Fonden fokuserer på projekter, der sikrer genopvækst af tropeskove i nogle af verdens mest truede områder. Disse projekter er ikke kun med til at beskytte biodiversiteten, hvor der findes særligt mange truede fuglearter, men de giver også den højeste CO2-optagelse pr. investeret krone. Dette betyder, at vi kan gøre en konkret forskel for miljøet og samtidig hjælpe med at bevare nogle af planetens mest unikke økosystemer.

      Klima-kompensation

      Vi opfordrer også vores kunder til at tænke over deres CO2-aftryk, og klimakompensation er faktisk mere overkommeligt, end man skulle tro. Her er nogle eksempler på, hvad det koster:
      •  25 kr. pr. 1000 kW/t for strøm
      •  300 kr. pr. 10.000 km bilkørsel i en middelklassebil
      •  600 kr. pr. 100 m² boligopvarmning pr. år
      •  Flyrejser indenfor Europa: 100 kr.
      •  Flyrejser til Grønland og Middelhavslandene: 200 kr.
      •  Flyrejser til resten af verden: 500 kr.

      Indkøb direkte fra leverandører

      For at sikre de mest konkurrencedygtige priser, køber vi så mange af vores materialer direkte fra leverandører som muligt. Ved at handle direkte udenom mellemmænd kan vi tilbyde vores kunder produkter af høj standard til en lavere pris. Dette sikrer ikke kun en bedre økonomi i projekterne, men også en mere direkte og transparent forsyningskæde, hvor vi har fuld kontrol over kvaliteten.

      VI ER SPECIALISTER I AT RENOVERE LEJLIGHEDER

      Skal vi ringe til dig?

      Skriv dit navn og nummer, så ringer vi til dig

      Renovering af lejlighed Medarbejder

        Få et gratis og uforpligtende tilbud

        Få et tilbud på renovering af lejlighed. Udfyld kontaktformularen og bliv kontaktet.


          Klar til at tage næste skridt med din renovering?

          Lejlighedsrenovering

          Vi gør din renovering overskuelig fra start til slut

          • Vi gennemgår boligen sammen med dig og afklarer dine ønsker, behov og budget
          • Du får et skriftligt tilbud med tydelig beskrivelse af arbejde, materialer og forudsætninger
          • Vi rådgiver om indretning og materialevalg, der passer til boligen og din hverdag
          • Vi afklarer behovet for tilladelser, arkitekttegninger og ingeniørberegninger
          • Vi kan hjælpe med at skaffe rabatter hos forskellige leverandører af materialer
          • Vores tilbudspriser holder i 2 måneder
          • Du bliver løbende orienteret, og ændringer aftales skriftligt med dig
          • Vi gennemgår det færdige arbejde sammen og følger op efter afleveringen
          Lejlighedsrenovering ApS
          Privatlivsoversigt

          Denne side anvender cookies, så vi kan sikre dig den bedst mulige brugeroplevelse. Oplysninger omkring cookies bliver lagret i din internetbrowser, og gemmer oplysninger som bl.a din brugeradfærd, som hjælper med at finde det mest brugbare og nødvendige indhold til dig som individ.