Herskabslejlighed med varme og karakterHerskabslejlighed på Frederiksberg
1 / 12
Om renoveringen
Denne 123 m² lejlighed på Frederiksberg har gennemgået en totalrenovering med fokus på at skabe en sammenhængende bolig med respekt for de klassiske detaljer. Lyse sildebensgulve, paneler og stukkatur går igen gennem rummene og kombineres med varme træsorter og messingdetaljer.
Renoveringen omfatter hele boligen – fra køkken og badeværelse til opholdsrum og soveværelse. Flere steder er pladsen udnyttet med integrerede løsninger, herunder specialtilpasset opbevaring i soveværelset og snedkerbygget opbevaring i gangen. De nye løsninger er tænkt ind som en del af boligens arkitektur frem for som separate tilføjelser.
















