Betingelser

Almindelige betingelser – Lejlighedsrenovering ApS

Få et 100% uforpligtende og gratis tilbud hos os
  1. Forside
  2.  » betingelser

§1 Almindelige BETINGELSER HOS LEJLIGHEDSRENOVERING ApS

 

Betaling

Der betales i 5 rater

Rate 1: 7 dage inden opstart for materialer

Rate 2-4: Under renoveringen

Rate 5: Efter afslutningsforretning

Alle beløb er i DKK inkl. moms.

Betalingsbetingelser: Netto 3 dage

Ratebetalingerne aftales, når arbejdsplanen er lagt, efter tilbuddet er godkendt.

Læs tilbuddet godt igennem

I tilbuddet inkluderes alt det arbejde vi laver. Mener du at der er noget vi ikke har inkluderet, som du gerne vil have inkluderet, så nævn de for os inden tilbuddet godkendes.

Vi udfører kun det arbejde der er med i tilbuddet.

Dagsbord ved forsinkelse

Hvis projektet forsinkes udover den aftalte tidsplan, udbetales en dagsbod på 1.000 kr. pr. forsinkelsesdag til Bygherren fra Lejlighedsrenovering ApS. Eventuelle forsinkelser eller ekstraarbejde fra Bygherrens side tillægges arbejdsplanen.

Når lejligheden er indflytningsklar stopper dagsboden. Arbejdsplanen fremlægges efter godkendelse af tilbuddet.

Materialer

Vi anvender udelukkende kvalitetsmaterialer fra professionelle byggemarkeder. Alle materialer opfylder gældende krav i henhold til dansk lovgivning, hvilket sikrer høj holdbarhed, sikkerhed og lovlighed.

Vi står naturligvis inde for garantien på de materialer, vi leverer og installerer.

Synlige materialer

Kunden står selv inde for valg og garanti på synlige materialer som fliser, sanitet, armaturer, køkken, gulve m.v.

Vi monterer disse efter producentens anvisninger og tager forbehold for fejl, mangler eller reklamationer på materialer leveret af kunden.

Forbehold

Vi tager forbehold for skjulte fejl i installationer, ulovlige installationer, nødvendige indgreb hos nabo/underbo, samt specielle krav fra foreningen, som kan medføre ekstraarbejde og meromkostninger.

Læs tilbuddet godt igennem, da vi kun har taget betaling for de ting som er inkluderet i tilbuddet.

Ekstraarbejde
 Alt ekstra arbejde fremlægges dokumenteret for Bygherren inden udførelse, intet arbejde starter uden Bygherres accept.

Byggaranti via Dansk Industri – Din sikkerhed for vores arbejde
 Vi står 100% inde for vores arbejde og har derfor Byggaranti.

Byggaranti hjælper den private forbruger, hvis der skulle være fejl i byggeriet.

Forsikring

Forsikret efter Dansk Industri’s guidelines i Gjensidige forsikring

Genstande til en værdi over 3.000 kr., anmeldes til eget forsikringsselskab.

Bygningsreglementet (BR18): Vi følger alle krav til konstruktion, brandsikring, energi og indeklima.

Autorisation: Alt el-, VVS-arbejde udføres af autoriserede fagfolk, så arbejdet er korrekt og godkendt.

Forsikring: Vi er dækket af en erhvervsansvarsforsikring, der sikrer både jer og os, hvis uheldet skulle være ude.

Byggetilladelser: Vi sørger for at indhente nødvendige tilladelser fra kommunen, så arbejdet altid er lovligt og dokumenteret.

Forbrugeraftaleloven: Vi følger reglerne i AB-Forbruger og sikrer, at alle aftaler med private Bygherrer er skriftlige og transparente.

Overenskomster: Vi aflønner alle håndværkere efter gældende overenskomster for at sikre fair vilkår og høj kvalitet i arbejdet.

Betingelser

Vores tilbud følger AB Forbruger betingelser, som er standardvilkår i byggeprojekter mellem entreprenører og private forbrugere.

 

Lejlighedsrenovering ApS
CVR:41056509
Sølvgade 102, 1307 København K.
E-mail: kontakt@lrr.dk
www.lejlighedrenovering.dk
Tlf:+4530407580

H.C. Andersens Konkursbo logo i farve
Privatlivs oversigt

Denne side anvender cookies, så vi kan sikre dig den bedst mulige brugeroplevelse. Oplysninger omkring cookies bliver lagret i din internetbrowser, og gemmer oplysninger som bl.a din brugeradfærden, som hjælper med at finde det mest brugbare og nødvendige indhold til dig som individ.